Aftaler er en vigtig del af juraen. Hvornår har du indgået en aftale? Er den gyldig? Disse ting kan være gode at vide, når du skal behandle tilbud i en virksomhed eller være sælger – og i en række andre situationer. Vi giver dig her et kort overblik over de forskellige ting, der indgår i forbindelse med indgåelse af aftaler og aftalers ugyldighed. Denne artikel er udelukkende til undervisningsbrug, og vi opfordrer ikke til, at du får din juridiske assistance i den “virkelige verden” fra denne artikel. Vi påtager os intet juridisk ansvar, og denne artikel er udelukkende henvendt til HHX-elever, der mangler indsigt i aftaler i faget erhvervsret. 

 


 

Aftalers indgåelse 

 

Gennem din tid har du indgået en masse aftaler – store som små. Du har måske købt en telefon, parkeret på en P-plads eller lavet mundtlige aftaler med din mor om, at du nok skal tømme opvaskemaskinen.

Der findes grundlæggende tre typer af aftaler:

  • Gensidigt bebyrdende aftaler: Det kan være køb og salg, leje, pant eller reparation.
  • Ensidige løfer: Det kan være gaver eller arv.
  • Kvasiaftaler: Aftaler, som der indgåes via en handling (hvis du fx parkere din bil på en p-plads med betaling).

 

En aftale er kort og godt et tilbud + en accept. Det kan fx være, at en sælger kommer med et tilbud til dig for en ny iPhone for 8.000 kroner. Og hvis du siger ja – voila, så har I en aftale.

En accept skal både være rettidig – altså inden for den frist, som der angives – og i overensstemmelse med tilbuddet. Jeg kan altså ikke skrive: “Ja, jeg accepterer dit tilbud på 7.000 kroner for denne iPhone,” hvis det oprindelige tilbud lød på 8.000 kroner.

Både tilbudsgiver og tilbudsmodtager er bundet af sin accept eller sit tilbud, når det er kommet til modtagerens kundskab (altså; at modtageren har læst brevet, åbnet e-mailen). Det står i Aftaleloven § 1.

Man kan både give et tilbud, og man kan opfordre til at gøre tilbud. Som vi tidligere så, så er et tilbud et bindende løfte.

 

Et tilbud kan være:

  • En mail eller et brev til en eller flere bestemt(e) modtager(e) med et konkret tilbud.
  • Varer, der er prismærket i en webshop eller i en butik.

 

Og opfordring til at gøre tilbud er ikke bindende – det kan være:

  • Når der sendes en meddelelse ud til mange modtagere (fx en TV-reklame).
  • Her giver man ikke et tilbud på fx to liter cola. Nej, der opfordres blot til at gøre tilbud.
  • Derfor er Bilka ikke bundet, når de i deres reklamer skriver “4 kg. hakket oksekød for 150 kroner.” De opfordrer blot dig til at gøre tilbud.

 

Om accept

En accept skal være kommet frem til tilbudsgiveren inden fristens udløb. Hvis jeg har fået et tilbud, som udløber mandag d. 12/12, så skal min accept være kommet frem til tilbudsgiveren senest d. 12/12. Det kan fx være, at min mail skal ligge i hans indboks, eller at mit brev skal ligge i hans postkasse. Dette står i Aftaleloven § 2.

Hvis der ikke er fastsat en frist for accept, så kommer det an på en række ting: Det kan fx være det, der kaldes “rimelig betænkningstid.” Og det er klart, at den rimelige betænkningstid er længere ved større køb; fx virksomhedsovertagelse eller køb af nyt hus. Men varer, som er meget prisfølsomme (fx olie) eller let bliver rådne (fx frugter og grøntsager) har naturligvis en kortere “rimelig betænkningstid.”

Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Det står i Aftaleloven § 3 stk. 2.

 

Forsinket accept

HovedregelHvis accepten ikke kommer inden tidsfristen, så bliver accepten til et nyt tilbud. Altså; nu bliver tilbudsmodtager til tilbudsgiver. Ham, der sendte det oprindelige tilbud, er nu blevet til tilbudsmodtager, og han kan derfor godt afvise det nye tilbud. Dette står i Aftaleloven § 4.

Eksempel: Morten Petersen (TILBUDSGIVER) fra firmaet Volapykpak A/S er sælger. Han sender et tilbud på 40.000 kg. cement for 100.000 kroner til Peter Petersen (TILBUDSMODTAGER), som er indkøber hos virksomheden Volapykkipakki A/S. I tilbuddet står der, at tilbuddet skal besvares inden d. 12/10. Peter Petersen ligger desværre syg, men da han vender tilbage på kontoret d. 14/12 sender han sin accept. Denne accept ligger i Peter Petersens postkasse d. 17/12: Altså for sent, hvor fristen for accept er overskredet. Nu er det Peter Petersen, der er tilbudsgiver, eftersom en forsinket accept = nyt tilbud. Dette nye tilbud må Morten Petersen, som nu er tilbudsmodtager, gerne afvise. 

 

Men der er dog nogle undtagelser ved forsinket accept:

  • Tilbudsmodtageren går ud fra, at hans accept overholder fristen, og at tilbudsgiver må indse dette (fx ved at se på poststemplet, at accepten er sendt i god tid, hvor det normalt ville komme frem inden for fristens udløb. Dette kan fx skyldes en fejl ved postvæsenet, som har forårsaget en forsinkelse af levering af brevet).
  • Nu skal tilbudsgiver sende en pligtmæssig reklamation uden ugrundet ophold – og gør han ikke det, så er han bundet af den forsinkede accept.

 

Afslag på et tilbud

En tilbudsmodtager må selvfølgelig gerne afvise et tilbud, som han får. Dette afslag får virkning, når det kommer til tilbudsgiverens kundskab (at han har læst mailen eller set brevet). Dette står i Aftaleloven § 5. Dog kan afslaget tilbagekaldes jf. § 7 i Aftaleloven.

 

En uveroverensstemmende accept

Hovedregel: En uoverensstemmende accept kan være, at A sender B et tilbud på nogle nye iPhones for 80.000 kroner. B svarer så tilbage, at han siger ja tak til tilbuddet – han vil gerne købe telefonerne for 8.000 kroner. Her er hovedreglen, at det er et afslag på det oprindlige tilbud, og at B nu er tilbudsgiver og sender et tilbud om at købe disse iPhones for 8.000 kroner.

Undtagelse: Hvis tilbudsmodtager går ud fra, at hans accept er overensstemmende med det oprindelige tilbud (fx stavefejl), og at tilbudsgiver bør indse dette. Så skal den oprindelige tilbudsgiver sende en pligtmæssig reklamation uden ugrundet ophold – gør han ikke det, så er han bundet af den uoverensstemmende accept og må altså sælge disse iPhones til 8.000 kroner (72.000 kroner mindre, end hans oprindelige tilbud lød på).

 

Tilbagekaldelse

Dette står beskrevet i Aftaleloven § 7.

En tilbagekaldelse af et løfte (fx et tilbud eller en accept) skal være kommet frem til modparten senest samtidig med, at løftet er kommet til modtagerens kundskab.

Eksempel: A sender B et tilbud på 1 kg. bland selv slik for 25 kroner. B sender et brev tilbage med en accept. Men efter brevet er sendt, så indser B, at han allerede har købt lørdagsslik, og han vil derfor trække sin accept tilbage. Han skynder sig derfor at sende en mail til A, hvori han trækker sin accept tilbage og afslår tilbuddet. Denne mail med afslaget når frem dagen før, at brevet med den oprindelige accept når frem til A. Derfor er tilbagekaldelsen (mailen) kommet frem til modtageren før, at det oprindelige løfte om en accept er kommet til A´s kundskab. 

 


 

Aftalers ugyldighed

Der findes både svage og stærke ugyldighedsgrunde, når det kommer til aftalers ugyldighed. En svag ugyldighedsgrund er kendetegnet ved, at den kun gælder, hvis løftemodtageren er i ond tro. De svage ugyldighedsgrundet er: Simpel tvang (fx trussel om at dele billede på Facebook), svig (lyve), udnyttelse, fejlskrift, i strid med almindelig hæderlighed. Disse svage ugyldighedsgrunde gælder kun, hvis løftemodtageren er i ond tro – og det skyldes, at løftegiveren kan beskytte sig mod dem. Ved løgn kan løftegiveren fx undersøge tingene bedre og finde ud af, om løftemodtageren taler sandt.

 

De stærke ugyldighedsgrunde gælder uanset, om løftemodtager er i god eller ond tro. Det skyldes, at løftegiveren ikke kan beskytte sig mod disse ting. Man kan fx ike beskytte sig mod, at ens underskrift forfalskes, eller at nogle truer en med at slå en ihjel, hvis ikke man accepterer et tilbud. De stærke ugyldighedsgrunde er: Voldelig tvang, forvanskning, forfalsket underskrift, umyndighed, fuldmagtsoverskridelse.

 

SVAGE UGYLDIGHEDSGRUNDE STÆRKE UGYLDIGHEDSGRUNDET
– Simpel tvang – Voldelig tvang
– I strid med almindelig hæderlighed – Umyndighed
– Fejlskrift – Falsk underskrift
– Svig – Fuldmagtsoverskridelse
– Udnyttelse – Forvanskning
– Forfalskning
Er kun ugyldig hvis løftemodtageren er i ond tro. Er gyldig – uanset om løftemodtager er i god eller ond tro.
Det skyldes, at løftegiveren kan gardere sig imod disse ting. Her kan løftegiveren ikke gardere sig; han kan fx ikke risikere at få bank ved voldelig tvang.

 

De svage ugyldighedsgrunde

Simpel tvang: Dette er afpresning, som ikke er voldelig. Det kan fx være, at A siger til B, at han lægger et grimt billede på Facebook af B, hvis ikke B accepterer tilbuddet. Dette står i Aftaleloven §29.

Svig: Dette er løgn eller en fremsættelse af oplysninger, som er urigtige. Det kan også være, at man bevidst undlader at sige sandheden – en sandhed, som er vigtig. Dette står i Aftaleloven § 30. Dette kan komme til udtryk ved, at en bilsælger (løftemodtager) går ind i en computer og laver om i km-tal, så det ligner, at bilen har køre færre kilometer, end den reelt har. Det er ikke svig at overdrive: Fx hvis en restaurant siger, at de har “byens bedste burger.”

Udnyttelse: Dette tales der om, hvis løftemodtager udnytter løftegivers personlige eller økonomiske vanskeligheder, manglende indsigt eller afhængighedsforhold. Dette står i Aftaleloven § 31.

Fejlskrift: Hvis en løftegiver har skrevet eller sagt noget andet end det, han ville. Dette står i Aftaleloven § 32, stk. 2. Det kan fx være, at en købmand (en løftegiver) kommer til at skrive 50 kroner på et prisskilt i stedet for 500 kroner.

I strid med almindelig hæderlighed: Dette står beskrevet i Aftaleloven § 33. Dette kan fx være, hvis en grossist får et produkt hjem, som er kemisk farligt, hvorfor det ikke må sælges til privatforbrugere. Alligevel vælger grossisten at sælge det videre – og de indgår en aftale med køber på gyldige grundlag. Trods aftalen er gyldig; vil du så mene, at det er almindelig hæderlighe dat sælge et produkt, som ikke må sælges?

 

De stærke ugyldighedsgrunde

Falsk: Hvis A forfalsker B´s underskrifte til at optage et lån eller købe en bil.

Voldelig tvang: Dette står beskrevet i Aftaleloven § 28. Hvis A siger til B, at B skal acceptere tilbuddet – ellers får han tæsk. Der er dog en undtagelse. Og det er, hvis der er en tredjemand, som udøver vold, men som løftemodtager ikke ved (hvorfor LM er i god tro). I så fald må løftegiver sende en pligtmæssig reklamation, når denne tvang er ophørt.

Umyndighed: Hvis en løftegiver er under 18 år gammel. Dog er der to undtagelser: Den første er selverhvervsreglen: Fx hvis en 15-årig har tjent pengene ved at gå med aviser, har fået dem i fødselsdagsgave eller har fået dem i lommepenge. Den anden ugyldigheds grund er, om modtageren af pengene – fx en sælger i en butik – er i god tro om den umyndiges ret til at have disse penge. Hvis en 13-årig køber bland selv slik for 20 kroner, er det formentlig ok. Men hvis den samme 13-årige køber et fladskærmsfjernsyn til 20.000 kroner….?

Forvanskning: Dette står beskrevet i Aftaleloven § 32, stk. 2.